Ventherm fejrer 40-års jubilæum

Ventherm fejrer 40-års jubilæum

15. marts 2023

I dag er det 40 år siden, at Knud Hansen grundlagde Ventherm. Som en ægte iværksætter var Knud Hansen udstyret med en god idé, et godt netværk, ordentlighed og en utrættelig arbejdsindsats for at få virksomheden til at lykkes og for at gøre kunderne tilfredse. Opstarten skete med udgangspunkt i familiens hjem, men allerede efter få år opføres de første bygninger på virksomhedens nuværende adresse. Siden er det gået stærkt, og på 40 års fødselsdagen er entreprenører i gang med den seneste udvidelse på Kastanievej i Broby.

Ventherm er i dag en international virksomhed, der omsætter for et 3-cifret millionbeløb, og Ventherm er blandt de absolut førende virksomheder worldwide indenfor overfladebehandlingsanlæg til tung industri. Ventherm oplever i disse år rekordstor vækst og fremtidsudsigterne er meget gunstige. Der findes således ikke et bedre tidspunkt at fejre virksomhedens 40 års fødselsdag på.

Knud Hansen valgte at gå på pension i 2010 efter et generationsskifte, men han kommer stadig i virksomheden på ugentlig basis til stor glæde for både virksomheden, medarbejderne og Knud selv.

Danish flag - Dannebrog